Royal Run i Viborgs gågader
Mandag den 9. juni
Kom med til årets løbefest, når Viborg for første gang danner rammen om Royal Run.
17.500 løbere snører mandag 9. juni 2025 løbeskoene, og med Viborgs smukke historiske bygninger og fantastiske natur som kulisse er der lagt op til en fantastisk dag – vi har bestilt det gode vejr.
Men det er ikke kun en festdag for alle de aktive løbere, det bliver også en fest for alle jer, der bakker op som heppekor langs ruten.
Over 45.000 gæster vil fylde gaderne med energi og feststemning, og vi inviterer dig til at blive en del af oplevelsen i Viborg Midtby, hvor du i gågaderne kan komme helt tæt på løberne.
Butikkerne i gågaderne og Sct. Mathias Centret holder åbent kl. 10.00 - 16.00
På udvalgte torve og pladser kan du opleve Royal Run helt tæt på:
Nytorv:
Oplev lokalt Street Food med mulighed for at hvile benene. Musikalsk underholdning og masser af stemning når alle løberne kommer forbi fra alle 3 løberuter.
Hjultorvet:
Her kan du heppe på løberne når de kommer forbi på 5 og 10 km. ruten. Samtidig er der også mulighed for at følge med live på storskærm, når TV2 viser Royal Run fra hele Danmark. Torvets restauratører sørger for ekstra siddepladser til udeservering og musikalsk underholdning giver det sidste til en god stemning.
Derudover vil der være ekstra stemning i Latinerhaven, Viborg Bryghus, Springvandet i Sct. Mathias Gade og Sct. Mathias Port.
Programmet bliver løbende opdateret.
Følg med her
Er du løber, så er der mere information her
Det bliver en fantastisk dag.
Foto: Hans Ravn