Image Alt

Det sker

Oplevelser 

Vildt Natur-Kreativ med Tina og Marie

onsdag 22. juni 2022 til onsdag 22. juni 2022
16:00 - 20:00
Domkirkepladsen, 8800 Viborg, Danmark - Margretheplænen ved Domkirkepladsen
Vildt Natur-Kreativ med Tina og Marie

Tina er fra Dyrenes Alliance og Marie er fra Arternes Viborg. På hver deres måde er de engagerede i at skabe gode forhold for dyr. De står for aktiviteterne i naturdagens kreative telt, hvor du både kan tegne og male.

Du kan lære at tegne en grønspætte med Marie Holdt som er frivillig artsambassadør. Hun vil også fortælle dig om grønspætten og om hvad det vil
sige at være ambassadør for en art. Måske har du et yndlingsdyr du kunne tænke dig at være ambassadør for? 

Sammen med Tina kan du male flotte dyr og dyrevenlige budskaber på sten. Senere vil stenene blive placeret rundt omkring i byen, så andre har mulighed for at nyde de små kreative værker. Hvis du har lyst må du gerne tage sten med, men ellers har Tina nogle med du må male på.
Dyrenes Alliance er en ungdomsforening, som kæmper for bedre dyrerettigheder – blandt andet gennem fredelige demonstrationer og udbredelsen af plantebaseret mad. Foreningen afholder både sociale og aktivistiske arrangementer.

Arrangementet er en del af Naturdagen på Margretheplænen. 
Tryk på “Vildere Viborg” længere oppe på denne side for at se hvor du ellers kan finde Vildere Viborg i Snapstinget.